Imod dem kom den sarkanske hær. En enkelt skikkelse trådte frem fra sarkanernes rækker og Tessia krøb sammen som om hun frøs. Takado. Hun så igen hans lystne grin for sig og forstod hvor heldig hun havde været med at slippe levende fra mødet med ham. Bare jeg havde dræbt ham i stedet for kun at slynge ham tværs gennem værelset. Hvor meget sorg og ødelæggelse kunne det ikke have sparet os for ... Krigen raser stadig mellem Kyralia og Sarkana og depotstenen som kan lægge alt øde falder i de forkerte hænder ...
